Så er der vinter og juletid.

 

 

Så er der vinter og juletid, så nu er det tid, at kigge på havens og markens ”vinterfugle”

Vil man rigtig iagttage de smukke fugle, er det en god ide med et foderbræt/hus i en eller anden form.

Hæng/stil det op i nærheden af buske og træer, så småfuglene hurtigt kan søge skjul, når Spurvehøgen kigger forbi. Vi har fire fodersteder i haven, og der er ingen tvivl om, at dem der er tættest på træerne, er dem der bliver tømt først.

Spurvehøg

Har man mulighed for at lave et lille skjul, i forbindelse med foderpladsen, så kan man få mange herlige oplevelser, med at iagttage alle de forskellige fugle som dukker op. Men husk varmt tøj, og evt. en kop kaffe eller te, for det kan godt blive koldt at sidde og vente.

Forleden havde jeg besøg på terrassen, af en Jernspurv, det er en lille forsigtig grå fugl, som gerne holder sig i nærheden af buskene, men en gang imellem vover den sig længere ud, og tager gerne det de andre fugle har spildt.

Jernspurv

Vi ser den af og til om vinteren ved foderbrættet, men oftest enkelt vis, aldrig flere ad gangen. På trods af, at vi sjældent ser den, er den faktisk en almindelig ynglefugl i Danmark.

For nogle uger siden skrev Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside, at der var en stor invasion i gang af Gråsisken, og de var nemmest at finde i Elletræerne, hvor de åd frøene fra Ellekoglerne.

Gråsisken

Gråsisken

Jeg gik ned på marken, hvor der gror nogle Rødel i skellet, og ganske rigtig, der var der en stor flok Gråsisken, på måske op mod 50 fugle, som smovsede i Ellefrøene, det var et dejligt syn.

Nu er snart det første år gået, siden jeg startede ”Naturbloggen” det er ikke fordi der er så mange brugere, så hvis du synes du synes det er interessant, må du meget gerne dele dine oplevelser på bloggen med andre.

Jeg vil gerne ønske alle ”Naturbloggens” brugere en glædelig jul, og et godt nytår. Vi ses i det nye år.

Related posts

Leave a Comment