Morgensol over Vildmosen

Har i dag været på tur i Lille Vildmose. Var der allerede ved solopgang. Det var en virkelig smuk oplevelse at se, når himmelen farvedes helt orange rød, og farverne genspejledes i de gamle “gravebaner”, hvor der er et myldrende liv af alskens fugle, så som Gråstrubet Lappedykker, Rørdrum, Hættemåger, Troldænder, Taffelænder og mange mange flere.

Et par Traner kom også trækkende ind ovr, med den flotte himmel som baggrund.

Så tidligt om morgenen er der et utal af rådyr, som græsser på de store græsningsarealer i de store kreaturfenner.

Den Gråstrubede Lappedykker er i fuld gang med redebygning og parring, hvilket foregår under stor larm, de skriger næsten ligesom grise, og i den “larm” blander Rørdrummens dybe “pauken” sig. Hør den her: http://www.xeno-canto.org/explore?species_nr=&query=Botaurus+stellaris

Rørspurvene sidder rundt om i pilebuskene ellerr tagrørene og nyder det fine solskin.

Lille Vildmose er en fint område at besøge, hvis man er interesseret i fugle, der er et helt fantastisk fugleliv, specielt fra nu, og så hen over sommeren, mest  her i yngletiden, men man kan træffe på forskellige fugle hele året rundt.

Der er jo også udsat Elge i området, som man kan støde på, disse imponerende dyr skal medvirke til at holde vegetationen nede, sammen med en stor flok Kronhjorte.

Prøv at Google Lille Vildmose, der findes masser af information om området, et godt link er: http://www.vildmoseforeningen.dk/ eller Facebook: https://www.facebook.com/groups/57486136494/

Og Vildmosecenteret er også et besøg værd, her er der masser af information om Vildmosen: http://lillevildmose.dk/

 

Related Images

Leave a Comment