ENDELIG! En Duehale.

ENDELIG! En Duehale.

 

Så lykkedes det ENDELIG! En Duehale.

Gennem mere end en måned, har jeg misundeligt kunne se, på de sociale medier, det ene flotte billede efter det andet, af Duehalesværmere. Jeg har dagligt holdt øje med vores sommerfuglebuske og vores lyserøde dahliaer, men ingen Duehale.

Så i dag, ENDELIG! En Duehale. Jeg kom tilfældigt forbi bedet med dahliaer, og der sværmede den rundt, som en anden Kolibri, og sugede nektar med sin meget lange snabel.

Så jeg smed hvad jeg havde i hænderne, og styrtede ind efter et kamera, for det var jo ikke til at vide, hvor længe den ville blive her.

Men det viste sig den blev her et stykke tid. Men det var nu ikke så nemt igen, at få gode billeder af den. For den står ikke stille så længe ad gangen.

Jeg fik taget 287 billeder af den, men det er nu blevet kogt ned til 27, de fleste ret gode billeder.

Bemærk den meget lange snabel.

Hvad er Duehalen så for en?

På grund af den ekstreme varme og tørre sommer, har vi haft en sand invasion af Duehaler i år.

De er her ellers kun som en ret fåtallig gæst i juni-august måneder. Men ifølge Morten D.D. er der måske 200.000 Duehaler i Danmark hen over sommeren.

De kommer oprindeligt fra Middelhavslandene og Bulgarien.  På trods af deres vingefang på omkring 5-6 cm. flyver de op i to km. Højde og flyver flere tusinde km herop, og deres efterkommere flyver så retur igen, ganske imponerende.

Duehalen (Macroglossum stellatarum) er egentlig en natsommerfugl. Men den flyver om dagen.

Larven er en op til 5 cm. lang grønlig larve, med lyse længdegående striber og små hvide prikker. Desuden et lille strittende sort ”horn” i bagenden, med en lille gul spids.

Related posts

Leave a Comment